www.formelford.dk
www.struerkartracing.dk
www.racemag.dk
www.tmsk.dk
www.motorsporten.dk
 

<< Tilbage


 

Flot debut i DD2 klassen til Morten

Rotax JM Finale i Thy

Planen var egentlig at Morten skulle have kørt et åbent løb i KZ2 klassen, men pga for få deltagere blev klassen desværre aflyst. Fredag aften inden løbet, lykkedes det dog alligevel Morten at finde en anden kart og klasse at køre i. Mortens tidligere team, Cobra Kart Racing, havde en EKS DD2 kart til at stå og denne kart skulle give Morten debut i DD2 klassen.

Rotax DD2
Lørdag morgen ankom karten til Thy og Morten fik monteret sæde og justeret pedalerne så det hele passede. Der var i alt 16 kørere til start. Som debutant i klassen håbede Morten på en top 5 placering.
Den første træning så lovende ud. Morten havde god fart i karten, men efter blot 5 omgange, måtte han parkere ind til siden. Morten frygtede med det samme at motoren havde sat sig, hvilket desværre være tilfældet. Da ingen havde en ekstra cylinder med, måtte Morten igang med at renovere den som havde sat sig, med saltsyre og meget tålmodighed! Desværre vidste det sig at cylinderen havde taget mere skade end som så, og Morten kunne derfor ikke køre videre. Heldigvis var Peter Dyhr så venlig at låne Morten sin reservemotor og Morten blev dermed klar til at køre tidtagningen.

I tidtagningen overraskede Morten de fleste og kørte 2. hurtigste tid, efter blot at have trænet 5 omgange i karten! Morten havde rent faktisk hurtigste tid, ind til der blot manglede 3 minutter. I det indledende heat lavede Morten en lidt skidt start og røg ned som 3er. Midtvejs i heatet kørte Morten sig op på 2. pladsen og holdte denne placering sikkert i mål. I pre-finalen missede Morten to pladser i starten og røg derfor ned som 4er. Han kom dog hurtigt tilbage igen og allerede inden første omgang var kørt, var han tilbage som 2er. Herfra gik jagten ind på den førende, som ellers havde fået et pænt hul. Morten kørte løbets hurtigste omgangstid og sluttede lige bag vinderen.
Finalen blev en mindre gyser, hvor der blev kørt utroligt tæt om placeringerne fra 2. til 4. pladsen. Morten kom af sted som 3er og lå tæt efter nummer 2. Efter et misset overhalingsforsøg, mistede Morten lidt af farten og han røg derfor ned som 4er. Hurtigt kom Morten dog tilbage som 3er, hvor han også var placeret da finalen sluttede. Efter kontrolvejningen blev Morten dog tilkendt 2. pladsen, da 2eren i løbet blev dømt for undervægt.
Alt i alt en meget tilfredsstillende weekend. Stor tak skal lyde til Cobra Kart Racing, Peter Dyhr og Frederik H. Hansen.